Jeg læser dansk

Jeg flyttede til Danmark den 11.07.2015, så snart har jeg boet her i 2 år. Jeg begyndte på sprogskole den 04.01.2016, så snart har jeg læst dansk i 1,5 år.

Jeg skal gå på sprogskole i halvt år mere. Jeg har den sidste eksam i december.

Jeg arbejder i fiskeindustri. Jeg begyndte der den 25.07.2016, som vikar, og 21.02.2017 blev jeg fastansat.

Det var så svært, at få et job i Danmark. Nu er jeg lykkelig, at jeg har jobbet.

Jeg tror, at jeg kan skrive dansk og læse det, men jeg kan ikke forstå, når danskerne snakker med mig. På arbejde forstår de heller ikke mig.

Jeg kan øve skriftlig og læsning dansk selv. F.eks. skriver jeg en bog på dansk, og jeg læser danske aviser og bøger.

Min lærer siger også, at jeg skriver godt.

Men mundtlig dansk er det sværest og lytteforståelse.

Jeg troede, at jeg kan snakke dansk på arbejde, men det kan jeg ikke. Jeg har så travlt på arbejde, og jeg koncentrerer mig på arbejde og kan ikke snakke og arbejde samtidig. Bagefter troede jeg, at jeg kan finde en dansk ven og øver dansk med ham/hende. Jeg fand en dreng (en mand på 32 år) på nettet, men han har ikke tid til mig.

Jeg skrev til min chef på FB og spurgte han ud, men han sagde “nej”.

Jeg har været til det røde kors´ møder, men der var mange menneske (ligesom på arbejde), og de snakker samtidig og den hurtige dansk, så jeg forstår ikke dem. Jeg er stille der og kun lytter dem, men det hjælper ikke mig meget. (Jeg hører allerede til en dansk radio).

Jeg var en gang til dansekursus, men der var det samme problem, at andre snakker meget og jeg var stille.

Jeg er genert og stille, så det er lidt svært med mig. Jeg har set, at det bedste for mig er det, hvis der er kun et menneske, som snakker med mig. Så skal jeg være aktiv og snakke.

Det var så håbløs, at finde nogen, som har lyst og tid til at snakke på dansk med mig.

Men… I dag var jeg i skoven med hunden og to hjemløse mænd snakkede med mig. De kender min hund, og de har snakket med min mor. I dag var jeg så modig, at jag snakkede med dem. Det var så dejligt. De var søde og venlige. Og jeg forstod dem, ikke det hele, men rigtig meget.

De sadge til mig, at de forstår mig, hvis jeg snakker langsomt. Det er jo det samme, som jeg ønsker, at danskerne laver/gør, når de snakker med mig. :D Jeg har aldrig tro, at jeg snakker for hurtigt. :D Det var en god dag. Nu prøver jeg også at snakke langsomt.

Jeg har en nabo. Hun bor to huse fra mig. Hun er rigtig gammel, måske på 80 år. Hun har inviteret mig to gange til besøge. Jeg tror, at jeg gerne vil gå. Fru Andresen er så sød, men hun snakker det gamle dansk og siger “De” til mig. Men jeg vil gerne prøve at snakke med hende. Det er bedre end ingeting. Jeg håber, at hun forstår, at jeg ikke kender det høflige dansk.

Nogle gange er det svært, at se muligheder, og jeg er rigtig genert eller er bange for at tage (går til) dem.

Der går tid inden jeg kan snakke (godt) dansk, men det kommer en dag, jeg giver ikke op.

Hav det godt! ;)

Rubriigid: Ubestemt. Salvesta püsiviide oma järjehoidjasse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>